Karl Popper
Det åbne samfund er ikke et mål - det er en metode.
Karl Popper er videnskabsfilosof, men hans bidrag til politisk tænkning er mindst ligeså betydningsfuldt. Hans forsvar for det åbne samfund - bygget på institutionel kritik og menneskelig fejlbarlighed frem for utopi - er det 20. århundredes mest overbevisende argument for liberalt demokrati.
Det åbne samfund
Et åbent samfund er et, hvor institutioner kan kritiseres, reformeres og afprøves. Det modsatte er det lukkede samfund, der hviler på ufejlbarlige sandheder og er immunt over for kritik. Demokratiet er ikke det bedste mulige system - det er det eneste system, der tillader fredelig afskaffelse af dårlig politik.
Falsifikation
En teori er videnskabelig, hvis den kan falsificeres - altså hvis den kan imødegås af empirisk evidens. Dette princip eliminerer pseudovidenskab og politisk dogmatisme på én gang. Det kræver institutionel ydmyghed: anerkendelsen af, at vi kan tage fejl.
Piece-meal social engineering
Popper afviste utopisk samfundsingeniørkunst: at redesigne samfundet fra grunden ud fra en teori. I stedet foreslog han gradvise, revidérbare reformer med klare succeskriterier. Lær af fejlene; prøv igen. Det er videnskabens metode overført til politik.
Poppers 'The Open Society and Its Enemies' (1945) er stadig det mest velformulerede angreb på totalitarisme fra venstre og højre. Hans videnskabsfilosofi har gennemsyret al naturvidenskabelig metodebevidsthed.
I en tid med 'alternative fakta', konspirationer og algoritme-ekkokamre er Poppers falsifikationsprincip det mest urgente filosofiske redskab. Hans åbne samfund er presset fra alle kanter - og hans diagnose af, hvad der lukker det, er mere præcis end nogensinde.