John Stuart Mill
Den eneste legitime frihedsbegrænsning er beskyttelse af andre.
John Stuart Mill formulerede den klassiske liberalismes skarpe kerne: at individets frihed er ukrænkelig, så længe den ikke skader andre. Hans essay 'On Liberty' er stadig det bedste argument for ytringsfrihed nogensinde skrevet - og et angreb på al majoritetstyranni, uanset om det udøves af stater eller sociale normer.
Skadesprincippet
Det er kun berettiget at begrænse et individs frihed for at forhindre skade på andre. Ikke for at gøre vedkommende lykkelig, ikke for at håndhæve moralske normer, ikke for at beskytte dem mod sig selv. Dette er liberalismens skarpeste formulering.
Ytringsfrihedens absolutisme
Mill argumenterede for ytringsfrihed med fire argumenter: 1) Den undertrykte mening kan have ret. 2) Den kan indeholde en sandhed vi mangler. 3) Selv falske idéer skærper sandheden. 4) Undertrykt sandhed bliver en livløs dogme. Intet af disse argumenter er dateret.
Tyranniet af den herskende mening
Mill frygtede ikke kun statslig tyranni - han frygtede det sociale pres fra majoriteten. Konformitetspresset, den tavse censur af det anderledes, er ligeså farlig for friheden som statens love.
Mill er stadig pensum på alle juridiske og filosofiske uddannelser. Hans skadesprincip er grundlaget for enhver diskussion om, hvornår lovgivning er legitim. Og hans analyse af, hvordan sociale normer kan kvæle frihed ligeså effektivt som love, er mere relevant i en algoritmisk tidsalder end nogensinde.
Mills skadesprincip er udgangspunktet for al nutidig diskussion om platformsmoderation, ytringsfrihed på sociale medier og cancel culture. Hans fire argumenter for ytringsfrihed er det mest citerede filosofiske fundament i kampen mod platformscensur.