Mennesket flygter fra sig selv.
Søren Kierkegaard er en af de mest originale tænkere i vestlig filosofi. Han mente at de fleste mennesker aldrig virkelig lever - de eksisterer. De følger mængden, opfylder forventningerne og lever systemets logik, ikke fordi de vil, men fordi autentisk frihed er angstprovokerende. Kierkegaard var den første til at stille det eksistentielle spørgsmål: hvem er du, når du fjerner alt det andre har fortalt dig?
Kierkegaard mente at angst opstår netop fordi vi har frihed - ikke fordi vi er ufrie. Frihed er svimmelhed: den åbne afgrund af muligheder der ligger foran ethvert valg. De fleste mennesker flygter fra denne angst ved at følge normer, konventioner og andres forventninger. Men dermed opgiver de sig selv.
Kierkegaard beskrev tre måder at leve på: det æstetiske stadie (leve for nydelse og stimulation), det etiske stadie (leve efter pligter og normer) og det religiøse stadie (det radikale spring til autentisk selvforhold). De fleste mennesker sidder fast i de første to - og kalder det et godt liv.
Kierkegaard mente ikke at fakta er ligegyldige. Men at et menneske kun virkelig forstår noget når det leves og erfares. Abstrakt viden er ikke det samme som eksistentiel indsigt. En sandhed gælder først for dig når du har taget den på dig - når den ændrer den måde du lever.
Kierkegaard er eksistentialismens ophav. Han påvirkede Nietzsche, Heidegger, Sartre og hele det 20. århundredes filosofi om autenticitet, valg og identitet. Han var den første til at stille spørgsmålet der definerer vores tid: hvad vil det sige at leve et autentisk liv i et samfund der konstant forsøger at forme dig?
Kierkegaards analyse af menneskers flugt fra sig selv er skræmmende præcis i sociale mediers tidsalder. Spidsborgerlighed - at leve andres forventninger uden at stille spørgsmål - er nu algoritmiseret. Angsten for frihed driver forbrug, identitetspolitik og den konstante søgning efter distraktioner. Hans spørgsmål er aldrig blevet mere presserende: hvem er du egentlig?