Ikke venlighed, men egeninteresse bager vores brød.
Adam Smith er markedsøkonomiens fader. Hans indsigt - at individers pursuit of self-interest, kanaliseret gennem fri udveksling, skaber kollektiv velstand - er et af de mest kraftfulde og kontroversielle idéer i videnskabshistorien. Smith var dog mere nuanceret end hans efterfølgere: han var moralfilosof før han var økonom.
Individer, der søger deres egen fordel, ledes som af en usynlig hånd til at fremme samfundets bedste - ofte mere effektivt, end hvis de direkte havde forsøgt det. Mekanismen er prissystemet: det koordinerer millioner af beslutninger uden central styring.
Smiths berømte nålefabrik-eksempel viser, at specialisering og arbejdsdeling dramatisk øger produktiviteten. Det er ikke naturressourcer, men organisation og udveksling, der skaber national velstand.
Smith var ikke den kolde rationalist, hans omdømme antyder. I 'The Theory of Moral Sentiments' argumenterede han for, at sympati og social sensitivitet er grundlæggende menneskelige egenskaber - og nødvendige forudsætninger for, at markeder fungerer retfærdigt.
The Wealth of Nations (1776) grundlagde moderne økonomi som videnskab. Smiths idéer om frihandel, arbejdsdeling og markedets selvregulerende mekanismer har formet alt fra det 19. århundredes industrikapitalisme til nutidens globaliseringsdebat. Han er den oftest citerede - og oftest misfortolkede - økonom i historien.
Smiths spørgsmål er nutidens: hvornår skaber markeder velstand, og hvornår kræver de regulering? Gig-economy, platform-kapitalisme og AI-automatisering er alle variationer af hans grundspørgsmål om, hvad der sker, når menneskelig arbejdskraft organiseres anderledes.