John Locke
Frihed begynder med retten til sig selv.
John Locke lagde grunden til moderne liberalisme med sin overbevisning om, at mennesker fødes med naturlige rettigheder - til liv, frihed og ejendom. Hans tanker om, at al legitim magt kræver samtykke fra de styrede, gennemsyrer vestlige demokratier den dag i dag. Thomas Jefferson omskrev hans ord og skabte den amerikanske uafhængighedserklæring.
Naturlige rettigheder
Locke hævdede, at mennesket i naturtilstanden allerede ejer tre uopgivelige rettigheder: liv, frihed og ejendom. Disse rettigheder er ikke givet af staten - de er medfødte og uafhændelige. Statens eneste legitime formål er at beskytte dem.
Samtykkets princip
Politisk magt er kun legitim, hvis den stammer fra de styredes frie samtykke. Dette grundlæggende princip gør Locke til forløber for både den amerikanske uafhængighedserklæring og moderne parlamentarisme.
Ejerskab og arbejde
Lockes arbejdsteori for ejendom siger, at man erhverver ejendomsret ved at blande sit arbejde med naturen. Det er en af historiens mest indflydelsesrige - og mest omdiskuterede - teorier om, hvorfra privat ejendom stammer.
Lockes idéer formede den amerikanske forfatning, den franske revolution og det liberale demokratis grundlæggende arkitektur. Thomas Jefferson omskrev hans formulering om 'liv, frihed og ejendom' til 'liv, frihed og stræben efter lykke'. Næppe nogen enkelt tænker har sat et stærkere aftryk på den vestlige politiske orden.
Lockes samtykke-princip er grundlaget for al diskussion om digitale rettigheder, GDPR og brugerdata. Hans ejendomsteori er central for debatten om intellektuel ejendom og open source. Og hans argument for begrænsning af statsmagten er stadig kernen i konservative og liberale argumenter mod statslig overvægt.