Vælg dine principper, som om du ikke vidste, hvem du ville være.
John Rawls genopfandt politisk filosofi. Hans 'A Theory of Justice' (1971) er det 20. århundredes mest indflydelsesrige politisk-filosofiske værk - et forsøg på at give liberalismen et stærkere fundament end utilitarisme ved at spørge: hvad ville rationelle individer vælge som samfundets grundprincipper, hvis de ikke vidste, hvilken position de ville indtage i det?
Forestil dig, at du skal designe samfundet bag et 'veil of ignorance' - uden at vide din klasse, race, køn eller talent. Rawls argumenterede for, at rationelle aktører bag dette slør ville vælge principper der sikrer de svageste - fordi enhver kan risikere at være den svageste.
Uligheder er kun retfærdige, hvis de gavner dem der har mindst. Det er Rawls' svar på spørgsmålet om, hvornår markedets uligheder er acceptable: ikke som naturlig ret, men kun som instrument til at løfte de dårligst stillede.
I sit seneste arbejde argumenterede Rawls for, at liberale principper ikke kræver et specifikt livssyn - de er en procedure, ikke en substans. Et pluralistisk samfund kan enes om retfærdighedsprincipper, selv når borgerne er dybt uenige om moral og metafysik.
Rawls genoplivede politisk filosofi som seriøs akademisk disciplin efter årtiers dominans fra utilitarisme og positivisme. Hans begreber - 'veil of ignorance', 'original position', 'difference principle' - er nu standardvokabular.
Rawls' uvidenhedens slør er det filosofiske fundament for debatten om systemisk ulighed: ville vi vælge nutidens fordeling, hvis vi ikke vidste, om vi ville være den rige eller den fattige? Hans differensprincip er kernen i al normativ økonomi om omfordeling.